• Vi crowdfunder til produktion af en dokumentarisk kortfilm om deregulering af nye typer GMO-fødevarer i EU – og vi har brug for din hjælp! – 1. august 2025

Vi crowdfunder til produktion af en dokumentarisk kortfilm om deregulering af nye typer GMO-fødevarer i EU – og vi har brug for din hjælp! – 1. august 2025

Der arbejdes i EU for en deregulering af de nye GMO’er (Genmodificerede organismer), også kaldet NGT (Nye genomiske teknikker), til anvendelse i landbrug og fødevareproduktion. Den danske regering er fortaler for lovændringen, og Fødevareministeren har udtalt, at dereguleringen er et hovedmål under dansk EU-formandskab, der blev indledt den 1. juli 2025 og varer 6 måneder. Der er store økonomiske interesser bag forslaget om deregulering, idet nye GMO-afgrøder forventes at blive nemmere og billigere at udvikle, sælge og dyrke for virksomheder, hvis feltet ikke bliver reguleret. Fortalere mener, at det er en nødvendig vej at gå for at kunne brødføde verdens befolkning i lyset af klimaforandringerne og for at nedbringe eller helt eliminere pesticider. Men der er andre mere hensigtsmæssige veje at gå, som skaber resiliens og balance og dermed gør både GMO og pesticider unødvendige.

Deregulering betyder helt konkret, at kravene til risikovurdering bliver fjernet, at mærkning af afgrøder, der er genmodificerede, ikke længere vil være påbudt, og at sporbarheden forsvinder. Kritiske stemmer advarer imod blandt andet de uoverskuelige konsekvenser af spredningen af gener fra GMO-afgrøder fra landbruget til naturen, hvilket kan skabe ubalancer i økosystemerne, som i forvejen er pressede. Genmodificerede planter kan også give sundhedsmæssige problemer på grund af toksicitet og allergener, der kan opstå i afgrøderne, når man ændrer generne med genteknologi. Med en deregulering vil valgfriheden for forbrugerne, landmænd og detailhandlen derudover forsvinde, da det ikke længere vil være muligt at læse på en vare, om den er genmodificeret eller ej.

Vi er 17 danske organisationer, der er gået sammen for at modarbejde en svækkelse af GMO- reguleringen og vi har blandt andet kontaktet politikere i Danmark og i EU, gennemført en underskriftindsamling, holdt en konference og præsenteret et positionspapir i februar 2025. Nu vil vi gerne producere en dokumentarisk kortfilm om emnet, hvor det forklares, hvad de nye GMO/NGT er og hvilke konsekvenser en deregulering vil få. Vi ønsker at udbrede naturnære dyrkningsmetoder, herunder økologisk regenerativt jordbrug, permakultur, biodynamisk landbrug og integreret skovlandbrug osv., der spiller sammen med naturlige biologiske processer. Det er dyrkningsmetoder, der er med til at genopbygge naturen og økosystemerne og stabilisere klimaet, samtidig med at der dyrkes næringsholdige fødevarer. Denne vej er sund for natur og mennesker, mens genteknologiske metoder er risikable ”teknofix“. Det er vigtigt at få denne viden ud, da mange ikke er klar over, hvad der foregår på dette felt.

Vi har spurgt filminstruktør og dokumentarist Isabelle Denaro, kendt for filmen “Landbrugets Natur”, om hun vil producere filmen, og hun har sagt ja. Filmen vil være tilgængelig for alle og vil kunne deles vidt og bredt. Vi skal have indsamlet minimum 50.000 kr. Hvis du vil hjælpe med denne vigtige mission, kan du overføre et støttebeløb til dette MobilePay-nummer, som Miljøbevægelsen NOAH har oprettet til arbejdet.

Hjælp os på MobilePay: 111034 – skriv “film”.

Medvirkende organisationer:

Miljøbevægelsen NOAH www.noah.dk

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug www.biodynamisk.dk

Landsforeningen Praktisk Økologi www.oekologi.dk

Landsforeningen Grøn Hverdag www.gronhverdag.dk

Corporate Europe Observatory www.corporateeurope.org/en

Frie Bønder Levende Land www.friebonderlevendeland.com

Frøsamlerne www.froesamlerne.dk

Permakultur Danmark www.permakultur.dk

Dansk Vegetarisk Forening www.vegetarisk.dk

Demeterforbundet i Danmark www.biodynamisk.dk

Foreningen Netværk for Økologisk Akvakultur www.okoakva.dk

Landsforeningen for Økosamfund www.okosamfund.dk

Det Fælles Bedste www.detfaellesbedste.dk

Københavns Fødevarefællesskab https://kbhff.dk

IBP Farminib@bge.dk

MAKE IMPACT FILMS https://isabelledenaro.com

Biodynamiske Forbrugere lars@t-mikkelsen.dk

Færdigheder

Indsendt den

august 1, 2025

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *